Telmore Play – hvad får du og hvad sparer du?

thumb telmore-play-spar

Vi har kigget lidt på hvad du egentlig kan spare ved at benytte Telmore Play.

Vi berettede for 2 dage siden at Telmore havde annonceret Telmore Play, og vi har oprettet et abonnenemt for at se hvad vi egentlig får for pengene.

Et Telmore Play abonnement koster 249 kroner om måneden (vil du have mere data kan det tilkøbes) og indeholder følgende produkter (prisen i parantes er normalprisen per måned i skrivende stund efter hvad vi selv kunne regne os frem til via de respektives hjemmesider, så vores udregning er muligvis ikke 100% korrekt i forhold til hvad prisen er om en uge):

  • Fri tale, SMS, MMS, 4G og 5 GB data (vi regner med at normalprisen for dette er 179 kroner).
  • C More Play (99 kroner – filmtjeneste).
  • TV 2 Play (59 kroner – filmtjeneste).
  • Min Bio (45 kroner – filmtjeneste for de små).
  • HBO Nordic (79 kroner – filmtjeneste).
  • Euroman og Eurowoman (59 og 40 kroner – magasiner).
  • Rum (55 kroner – magasin).
  • Gastro (55 kroner – magasin).
  • Mofibo (99 kroner – bogtjeneste)
  • Telmore Musik (99 kroner – musikstreamings-tjeneste ala Spotify og WIMP).
  • Politikken Web (66 kroner).
  • Ekstra Bladet Ekstra (29 kroner).

Vigtigt: Et enkelt afsnit af en serie kan godt koste op til 500 MB (det er helt afhængig af opløsningen), så hvis du hører til dem der ser meget film via dit mobil-abonnement skal du tænke på at du i standard-pakken har 5 GB, og uanset om du bruger Telmore Musik eller TV 2 Play, så bliver der trukket data ud af dine 5 GB, så du betaler selv for den data du bruger via de forskellige tjenester. Vores udregning er baseret på at du holder dig under de 5 GB du har i pakken, men bare vær opmærksom på at 5 GB faktisk ikke er meget hvis du lige pludselig begynder at streame en masse film via din smartphone (medmindre du selvfølgelig er på WIFI).

Det samlede beløb for overstående tjenester inkluderet i Telmore Play er omkring 960 kroner. Det betyder at, hvis du altså bruger de tjenester der er tilgængelige, du godt kan spare en god del penge da du for 249 kroner for indhold og muligheder for 960 kroner. Besparelsen er altså på omkring 700 kroner.

EKS: Lad os sige at du har et abonnement til 179 kroner om måneden, Spotify ved siden af, og så lige HBO Nordic. Det alene løber op i små 355 kroner, hvilket allerede er 100 kroner mere om måneden end hvad Telmore Play koster.

Bemærk: Har du været så heldig at være en af dem der har modtaget gratis data fra Telmore resten af dit liv (jeg har f.eks fået 6 GB data oven i min datapakke uden beregning) forsvinder dette hvis du skifter pakke, så du mister altså dit gratis data.

Det er også værd at bemærke at du kun igennem Telmore Play kan bruge tjenesterne på et produkt af gangen, hvilket betyder at du ikke kan se TV 2 Play på to enheder via Telmore Play abonnementet på samme tid.

Dette er iøvrigt første gang i verden at en teleudbyder har udbudt denne type abonnement og du kan læse mere om Telmore Play her.

Links til tjenester der kan bruges som apps på din smartphone og tablet via Telmore Play:

 – Magasiner

 – HBO Nordic

 – Min Bio

 – Mofibo

 – Telmore Musik

 – C More Play

 – TV 2 Play

Tjenester som Politikken Web og Ekstra bladet Ekstra kan ikke bruges igennem apps.

INFO: Et abonnement ved f.eks TV 2 Play igennem Telmore fungerer som et ganske almindeligt abonnement, hvilket betyder at du skal være opmærksom på at der kun kan tilknyttes så mange enheder per tjeneste. HBO Nordic tillader 3 enheder og Tv 2 Play tillader op til 5 enheder hvoraf din PC tæller som èn enhed.

(13) kommentarer
  1. Hej,
    Kan man se live kanalerne fra tv2 eller er det kun filmtjenesten? For inde på Telmore står der kanaler enkelte steder under beskrivelsen.

    Tak på forhånd.

    /Kongen

        1. Kitty du har ret og jeg beklager meget. Jeg var logget ind på vores private konto og det havde jeg overset. Beklager.

  2. Tak for overblikket men det kræver jo så lige at man skifte til telmore 😛 det har i da glemt at nævne 😉

    1. øhh det siger sgu da sig self at når det hedde telmore play at du ska skifte til telmore 🙁

  3. ingen grund til at skift til telmore play for hverken Hbo eller c more har noget at byde på 😛

  4. Har skam allerede Bestilt men der står at det først gælder fra den første i næste måned 🙁

Skriv kommentar
account_circle
email