Sony har introduceret Xperia Z Ultra

Sony introducerer hvad de kalder verdens tyndeste og største fuld HD smartphone, Xperia Z Ultra. 

Sony Xperia Z Ultra er netop blevet præsenteret, og hvis du havde kriller over Xperia Z vil du også gøre det over den her. Forestil dig Xperia Z, bare i en forstørret og forbedret udgave, så har du Xperia Z Ultra, der iøvrigt gør alle andre producenters topmodeller til skamme med specifikationer som en 6,4″ fuld HD Trilominus skærm og en 2,2 GHz quadcore Snapdragon 800 processor.

 – Sony Xperia Z test

Med andre ord er Xperia Z Ultra pt den smartphone på markedet med de bedste specifikationer.

Den er selvfølgelig også støv og vandtæt, og den er IP-klassificeret en anelse højere end Xperia Z og det samme som Xperia ZR (IP58 imod IP57).

 – Hvad er IP-klassifikation?

I teorien betyder det at den kan klare sig i vand på halvanden meters dybde i en halv time hvorimod Xperia Z kan klare samme tid i èn meter vand.

 – Sony Xperia Tablet Z test

Sony Xperia Z Ultra kommer til Danmark i 3. kvartal af 2013 og forventes prismæssigt at ligge i samme prisleje, eller lidt højere, som Xperia Z.

 – Sony Xperia Z Ultra – de første videoer

Uddrag fra pressemeddelsen:

Xperia Z Ultra er den første smartphone nogensinde, hvor man har inkorporeret et Full HD TRILUMINOS™ Display i mobilen. 6.4” Full HD skærmen lever højt på Sony’s ekspertise fra BRAVIA TV, der har givet skærmen en rig palet af farver, som giver den skarpeste skærmoplevelse, man kan forestille sig. Samtidig kan telefonen med X-Reality™ – Sony’s intelligente display-teknologi – analysere hvert eneste billede og genskabe manglende pixels for at optimere kvaliteten, så man får de skarpeste videoer – selv i mindre god opløsning. Med Sonys ClearAudio+ og Xloud-lydforstærkning byder Xperia Z Ultra desuden på en uovertruffen lydkvalitet

Derudover kommer Xperia Z Ultra også med verdens hurtigste smartphone-processor*** – en fuldt integreret Qualcomm® Snapdragon™ 800 processor med 2.2 GHz quad-core CPUer, 4G LTE og HD voice, som giver en ubesværet og sammenhængende underholdningsoplevelse, en fantastisk hastighed og branchens førende batterilevetid. Med Battery STAMINA Mode bliver standby-tiden på din smartphone nemlig markant forbedret med op til fire eller flere gange1, fordi den kan genkende, når du ikke længere bruger skærmen, og derfor automatisk slukker for funktioner du ikke har behov for, mens beskeder og notifikationer kører videre, som du vil have dem.

 

Xperia Z Ultra er designet til at give en helt ny fleksibilitet. Hvis man derfor blot ønsker at tale i telefon eller læse en sms, kan man lade Xperia Z Ultra blive liggende i tasken eller lommen og i stedet anvende Sony Mobiles lille ”telefonrør” SBH52.

SBH52 er et Smart Bluetooth™ håndsæt med OLED display, som gør, at man nemt kan browse i sine opkald, læse tekstbeskeder eller se, hvem der ringer, mens smartphonen ligger bekvemt i tasken. Samtidig fungerer det som et kvalitets-headset, som gør det muligt at lytte til musiknumre eller den indbyggede FM-radio. Deling klares nemt blot ved at lade det røre Xperia Z Ultra eller en anden NFC-enhed, og eftersom designet er dryptæt, kan man bruge det alle steder trods vejrforholdene. SBH52 sælges som seperat tilbehør.

På samme vis gør SmartWatch 2 SW2 – den seneste generation af SmartWatch – det muligt for dig at holde styr på alting uden at skulle tage din smartphone op ad lommen eller tasken. SmartWatch 2 er en multifunktionsenhed – digitalur og fjernbetjening til telefonen, hvor man kan modtage notifikationer, holde styr på sin musik og få forbindelse med one-touch NFC til Bluetooth™ headsets, der gør det let at administrere opkald. Det vandafvisende design gør, at man kan bruge den alle steder, ligesom man kan personliggøre den med forskellige urremme. Der er flere end 200 apps tilgængelige til vores første generation, og med en åben API forventer vi, at nye applikationer hurtigt og nemt vil blive udviklet til SmartWatch 2.

 

Takket være den super-følsomme skærm med håndskriftsgenkendelse kan Xperia Z Ultra også bruges som digital notesblok. Man kan skrive direkte på skærmen med enhver blyant og egnet kuglepen med metalspids på en diameter over 1 mm. Man kan endda skrive noter eller sidde og tegne for sig selv, når man snakker i telefonen.

Det robuste sikkerhedssystem beskytter desuden både personlige og forretningsdata og understøtter flere konti, som man nemt og simpelt kan sætte op. Derudover vil en række forretningsorienterede applikationer på sigt blive gjort tilgængelige som software opdateringer, der sikrer, at man får den bedste smartphone-oplevelse – hvad enten man bruger sin telefon til arbejde eller underholdning.

Sony Xperia Z Ultra lanceres med Android Jelly Bean (4.2.2) og kan fås i farverne sort, hvid eller lilla. Den vil blive lanceret i Danmark efter sommeren. Forventet retail pris og præcis lanceringsdato kommunikeres senere.

Sony-Xperia-Z-Ultra

  

Læs også:  HTC Desire U - ny Android smartphone
(12) kommentarer
  1. Fatter ikke at I gider de der store smartphones. Det må vel være for at kompensere for at der er noget der er småt et andet sted 😛

  2. Intet er bedre end SGS4 😛 aj det er den. den har en nyere og større procssor og større fuld hd skærm.

  3. det er min næste smartphone eller phablet hedder det jo når skærmen er så stor. Er den så bedre end SGS4?

  4. WTF 🙂 For vildt det der Høy, tjek lige de specs der mand 🙂 er det vores næste smartphone eller hvad?

Skriv kommentar
account_circle
email