Samsung GamePad – se den danske pris på den nye spillekonsol

Samsung lancerer GamePad, der nemt laver din Galaxy smartphone om til en spillekonsol.

Det nyeste tiltag fra Samsung hedder GamePad og er beregnet til hurtigt at kunne lave din Galaxy smartphone om til en spillekonsol, hvad enten du sidder i bussen eller hjemme i sofaen.

Samsung GamePad virker med Galaxy mobiler med skærme fra 4.0 – 6.3″, og efter du har klikket mobilen fast i GamePad`s ramme er det bare at trykke play og Samsung Arcade app`en åbnes og du kan herefter spille.

Den tilsluttes via NFC og Bluetooth og det er muligt via et særskilt HDMI-kabel at benytte en ekstern monitor.

Ved lanceringen er der 35 spil tilgængelige, f.eks “Need for speed”, “Asphalt 8”, og “Mordern Combat 4” der alle kan erhverves for rimelige penge (hvad det så end er?).

Du finder også spil som “Prince of persia” og “SEGA`s Virtua tennis” og der vil blive tilføjet flere spil i løbet af 2014.

Samsung GamePad virker ved lanceringen med Galaxy Note 3 og Note 10.1 2014 edition og understøttelse af Galaxy S4, Galaxy S3, Galaxy Note 2, Galaxy Mega, Tab 3 10.1, og Tab 3 8.0 vil komme i en software-opdatering senere.

GamePad`en kan erhverves i Danmark i løbet af første kvartal 2014 til en vejledende udsalgspris på 795 kroner.

Relaterede emner:

 – Test af Samsung produkter

 – Få hjælp i vores Samsung forum

(4) kommentarer
  1. Hygger mig hellere med min fede Moga Pro Controller som kan det samme og meget mere til. Mere ergonomisk, kan bruges på alle droids inkl. tablets (tablet stander medfølger også), understøtter hundredevis af spil plus HID, så kan bruges til emulators og spil, der tillader button mapping. Holderen kan klare en Note, Note 2 og Note 3 selv med en case på. De har lige udgivet en ny Power version, som kan lade telefonen også, men den er ikke tilgængelig her til lands endnu, og udover lidt bedre vægtfordeling så vil opladning nærmere gøre at din telefon har batteri, men at controlleren løber flad uden advarsel, hvorfor den anmeldelse jeg læste anbefalede den normale Moge Pro til den halve pris. Derfor er den alm. version nu blevet langt billigere. Min kan alt hvad en PS3 kan (minus ryste og sixaxis) knapmæssigt. Selv knaptryk på analoge sticks.

    Samsungs har slide style sticks, hvilket er no good. Skal man bruge noget der er mindre og derfor mere transportabelt, så køb Moga Hero Power, som er god (den første lille en de lavede var noget skrammel).

    De eneste der sælger Moga Pro i Danmark er vist expansys.dk. Jeg gav 385 kr plus levering.

    Nå, jeg må også se at komme tilbage til mit nyerhvervede og stjernefede GTA San Andreas på min Asus Infinity Tablet for at klare ventetiden indtil mit PS3 GTA V kommer fra amazon.co.uk leveret for 309 kr på tirsdag 8)

    PS: Fedt at binde sig til Samsung telefoner de næste mange år (ikke et problem for alle, I know) du har tænkt dig at bruge din controller, for sådan en holder rigtig længe. Spørgsmålet er om den overhovedet kan bruges til tablets, selv hvis de er fra Samsung (deres nye Note 10.1 ser overmåde lovende ud på papiret og virker i hvert fald med Moga).

Skriv kommentar
account_circle
email