Samsung Galaxy Tab Active LTE dansk unboxing (web-TV)

thumb galaxy-tab-active

Dansk unboxing af Samsung Galaxy Tab Active LTE, samt side om side med Sony Xperia Z3 Tablet Compact.

Vi har netop modtaget Samsung Galaxy Tab Active LTE her på redaktionen og vanen tro vil vi unboxe den sammen med jer.

I videoen sammenligner vi den hurtigt med Sony Xperia Z3 tablet Compact, der i mine øjne er den nærmeste konkurrent her og nu, til trods for at specifikationerne på Xperia Z3 Tablet Compact er noget bedre end på Galaxy Tab Active LTE.

Det er dog heller ikke de rå specs der skal sælge Galaxy Tab Active LTE, men derimod muligheden for at have en tablet med sig der kan holde til lidt af hvert. Og snakker vi design og holdbarhed er der ingen tvivl om at Galaxy Tab Active vinder over Xperia Z3 Tablet Compact og langt de fleste tablets der ellers findes på markedet (læs videre under videoen).

Galaxy Tab Active unboxing

Samsung Galaxy Tab Active LTE er nemlig udviklet med fokus på holdbarhed og du er ikke i tvivl om at det er en robust tablet når du står med den i hænderne, da den for det første er tungere end andre tablets på samme størrelse, og så kan du trykke og hive i den uden at den så meget som knirker.

Skærmen er på 8″ og med en opløsning på 800 x 1280 pixels og af typen LCD, der er 1.5 GB RAM og 16 GB ROM (intern hukommelse) med mulighed for at udvide hukommelsen via micro SD-kort op til 64 GB.

Det primære kamera bagpå er på 3.15 MP og på fronten sidder der er et 1.2 MP kamera. Der er WIFI/GPS/Bluetooth/NFC og LTE 4G, og der er Android 4.4 KitKat installeret fra start.

Batteriet er på 4450 mAh og den vejer 393 gram.

Med i salgsæsken er der et ekstra beskyttelseshylster med indbygget gummipen.

Da jeg endnu ikke har haft tid til at lege rundt med Galaxy Tab Active vil jeg ikke komme med en dom, men jeg er rigtig tilfreds med hvad jeg har set indtil videre og jeg vil have en test klar i løbet af 14 dage.

Husk:

Du kan med fordel følge os på Facebook og Google +, eller hente vores Android app. mangler du hjælp til din mobil eller tablet er du velkommen i vores Android forum.

samsung-galaxy-tab-active

(2) kommentarer
  1. Den ser spændende ud den der. lige nogle jeg kan bruge når jeg går og måler op 🙂 glæder mig til testen så

Skriv kommentar
account_circle
email