Multiroom – musik til hjemmet fra Sony med Google Cast support

thumb multiroom

Se den danske pris på de nye produkter fra Sony.

Sony`s nye serie af højtalere og soundbars giver mulighed for multi-room musik i hele huset fra en række forskellige kilder.

Der er nemlig både understøttelse af Google Cast, Spotify Connect, samt NFC, Bluetooth og WIFI, og med applikationen SongPal Link, der gratis kan installeres på din smartphone eller tablet, kan du styre musikken i hvert rum, samt parre dine højtalere så de spiller den samme musik.

Serien består af føgende nye produkter:

  • SRS-X99, X88 og X77 trådløse højttalere
  • HT-ST9 og HT-NT3 soundbars og HT-XT3 soundbase
  • STR-DN1060 og STR-DN860 AV-receivere
  • CMT-SX7 og CMT-SX7B Hi-Fi-systemer

De nye højtalere og soundbars kommer med dualband WIFI som sikrer en bedre og fejlfri lyd hvis du hører musik via dit trådløse netværk derhjemme.

En ny LDAC teknologi fra Sony gør desuden at den trådløse lyd via Bluetooth bliver forbedret da teknologien transporterer 3 gange så meget data som traditionelle Bluetooth forbindelser.

Du kan herunder læse lidt mere om nogle af de nye produkter (teksten er fra pressemeddelsen).

HT-ST9 og HT-NT3 soundbars

unnamed-4

Skru op for aftenerne foran fjernsynet med elegante og slanke soundbars. TV-udsendelser, film og serier vil komme til live med imponerende multikanalslyd uden forstyrrende ledninger i stuen. Du kan også streame din musik direkte fra din smartphone med NFC One-Touch og sætte gang i festen med det samme.

HT-ST9 og HT-NT3 afspiller lyd i High-Resolution, og de understøtter begge LDAC TM, Google CastTM og Spotify Connect.

HT-ST9 er den bedste soundbar fra Sony til dato. Den leverer en imponerende 7.1-kanallydoplevelse fra de nydesignede High-Resolution-koaksialhøjttalere, der kombinerer separate diskanthøjttalere og en subwoofer til én kompakt enhed. Filmdialog, effekter og musik flyver omkring dig takket være front surround DSP-teknologien, som er udviklet i samarbejde med Sony Pictures Entertainment. Med 800W har HT-ST9 masser af power til at matche de moderne fjernsyn på 46″ og opefter.

STR-DN1060/DN860 AV-receivere – biograflyd med musik-streaming og multi-room

unnamed-1

High-Resolution-lyd bringer den specielle oplevelse fra live-musikken direkte ind i din stue med understøttelse af en lang række Hi-Res-filtyper. Dette inkluderer DSD op til 5.6MHz 2ch (USB/Network), DSD 2.8 MHz 5.1ch (USB/Network/HDMI) og 24bit 192 kHz WAV (7.1ch) / FLAC (5.1ch). Stream musik i høj kvalitet med LDAC TM, og nyd musik fra en række forskellige online-tjenester.

Med opskalering til 4K og HDCP 2.2 pass-through kan du nyde 4K-streaming i fremragende kvalitet. Med skærmspejling kan du spejle din smartphone trådløst til dit tv, mens understøttelse af MHL 3.0 sørger for, at indholdet på din smartphone bliver gengivet i en detaljeret 4K Ultra-HD-kvalitet. Indbygget Bluetooth® gør det muligt at læne sig tilbage og nyde musikken i et par bluetooth hovedtelefoner, uden irriterende ledningsrod.

CM-SX7/CMT-SX7B trådløse hi-fi-lydsystemer

unnamed-2

CMT-SX7 er skabt til musikelskere, og dette lydsystem gør det utroligt nemt at nyde fantastisk lyd. Med sit smarte design udvider CMT-SX7 dine multi-room-muligheder og gør det samtidig muligt at lytte til musik fra en lang række kilder.

Sæt en CD på eller stik en USB i, lyt til radio, stream online-tjenester via Google Cast TM og Spotify Connect eller tilslut din iPad/iPhone/iPod eller Walkman®. Alt lyder bedre med de Hi-Res-understøttende teknologier, DSEE HX og S-Master HX. I CMT-SX7B får du også en DAB-modtager, så du kan få glæde af de mange digitale radiostationer.

HT-XT3 soundbase – multi-room i High-Resolution-kvalitet

unnamed-3

Giv ekstra energi til film og serier med 350W 2.1-kanalslyd fra koaksialhøjttalere, der med solid bas fra to integrerede subwoofere, leverer lyd i High-Resolution. HT-XT3 fra Sony sidder lige under dit tv og fylder din stue med High-Resolution-lyd. Denne soundbase er desuden Google CastTM Ready.

Stream musik fra din smartphone med NFC og Bluetooth®, eller nyd dine streamingtjenester. Alt bliver skaleret op til tæt på High-Resolution-kvalitet med DSEE HX-teknologien fra Sony. Den solide soundbase kan klare tv på op til 50 kg, og den passer perfekt til større BRAVIA-modeller på op til 65”.

Dansk pris og tilgængelighed:

De multi-room kompatible AV-recievere, soundbars, soundbases, samt de trådløse højtalere, vil være tilgængelig i Danmark fra maj, og HI-FI lydsystemerne fra august.

CMT-SX7 4.600
CMT-SX7B 5.150
SRS-X77 2.600
SRS-X88 3.600
SRS-X99 5.300
HT-NT3 6.150
HT-ST9 13.300
HT-XT3 4.300
STR-DN860 5.100
STR-DN1060 6.200

SRS-X99/X88 trådløse multi-room High-Resolution-højttalere

unnamed

Skriv kommentar
account_circle
email