Mobilsiden.dk lukker ikke ned (opdateret)

Danmarks største hjemmeside om mobiltelefoner er under tvangsopløsning.

Til jer af der har fulgt med igennem længere tid her på AppsAndroid.dk, har nok lagt mærke til at vi ofte får nyheder fra Mobilsiden.dk, der er under anpartsselskabet Mobilbasen APS, og det kommer som et chok at det skulle være tvangsopløst, da det er Danmarks største website om mobiler.

Ifølge min kollega Kenneth ovre fra LSTV ser det ud til at det er ved at være slut, da det er tvangsopløst. LSTV skriver bla:

“Ligeledes forgæves har vi forsøgt at få en kommentar fra direktør, Henrik Byrial Ritlov, som iflg. dokumenterne hos Erhvervsstyrelsen tilsyneladende ikke længere besidder direktørposten i selskabet, som derfor står uden retmæssig ledelse og er taget under behandling af en likvidator, som for godt en måned siden bad de, der måtte have penge til gode hos mobilsiden.dk om at anmelde deres krav”.

Det er blot 6 måneder siden at et andet stort dansk mobilsite gik konkurs, nemlig mobil.nu. 

Mobilbasen aps består desuden også af “Fri SMS”, “Mobildebat”, “Mobilpriser”, og “Mobilsalg”.

Opdateret:

Jeg har været i telefonisk kontakt med Henrik Ritlov, direktør for Mobilbasen APS, og han forsikrer mig om at der er tale om en misforståelse. Mobilbasen APS er under tvangsopløsning, hvilket IKKE er det samme som at det er tvangsopløst, og der er tale om en fejl der hurtigst muligt bliver rettet. Han forsikrer os om at mobilsiden.dk kører rundt som den skal og det vil den blive ved med.

Vi beklager rigtig meget fejlen, redaktionen. Så for ikke at skabe unødige rygter er selskabet UNDER tvangsopløsning, men er IKKE tvangsopløst.

(10) kommentarer
  1. Derimod er det påfaldende, at appsandroid har forbigået androidforum.dk’s stille død.

    appsandroid er ellers samarbejdspartner

    1. det er absolut ikke gået forbi os, men jeg har ikke fået noget bekræftet endnu, så jeg krydser fingre og håber at det kommer op at køre igen.

      1. Jeg tror ikke den kommer til live igen.

        Hvis den gør, så har den måned godt og vel gjort at brugerne er smuttet…

        1. Jeg tror desværre at du har ret. Android forum var vores første samarbejdspartnere, så det er meget ærgerligt, ikke mindst for alle dem der brugte det dagligt.

  2. Skadefro er en grim ting. Det skader ikke med forskellige sider så man har noget at sammenligne med. Om mobilsiden.dk ikke er god/dygtig nok er svært at vurdere for almindelig mobilbruger.

  3. Så luk dog det website. efterhånden er alle artikler alligevel så useriøse nærmest som på BT 8)

Skriv kommentar
account_circle
email