LG er klar med nye trådløse højtalere til din Androide

LG-NFC-speaker

LG lancerer nye NFC højtalere, der gør det nemt og hurtigt at oprette forbindelse via højtaler og smartphone/tablet.

Disse højtalere kan f.eks bruges sammen med LG Nexus 4 eller Samsung Galaxy Note 2.

Direkte kopieret fra pressemeddelsen:

Aldrig før er der skabt så stor lyd fra så små og stilrene enheder. LG Electronics’ nye serie af brugervenlige docking-stationer og bærbare højttalere gør det nemmere end nogensinde før at afspille musik fra tablets eller smartphones. Alle seks modeller er forsynet med NFC Bluetooth Pairing – en teknik, der betyder, at brugeren hverken skal tænke på ledninger eller besværlige indstillinger for at kunne bruge den nye doking-station eller højttaleren.

Man skal blot holde telefonen eller tablet’en ved NFC-markeringen på højttaleren, hvorefter alle indstillinger sker helt automatisk og fjernbetjenings-app’en starter direkte. Det skal være nemt at få stor lyd. Serien vil i løbet af året blive udvidet med modeller, der understøtter Airplay. 

 

Den største model i kollektionen, ND8530, er en docking-station på 100 W i et lidt større format med en fantastisk lyd og dyb bas takket være den indbyggede subwoofer. Modellen understøtter Apples iPhone, iPod og iPad samt Android-baserede telefoner og tablets. Ud over NFC Bluetooth Pairing understøtter ND8530 også DLNA Smart Share, som sikrer nem afspilning af musik fra alle typer af bærbare enheder. Enheden har desuden to fysiske docking-tilslutninger til afspilningsenheder – en til Android og en til iOS. Der medfølger også en traditionel fjernbetjening, der kan bruges ud over fjernbetjenings-app’en, der kan downloades, og som findes til iOS og Android.

 

Mellemmodellen i serien, LG ND5530, leveres i samme flotte og stilrene design som storebroren ND8530, men i et noget mindre format. Modellen udsender vellydende 30 watt i to kanaler og understøtter på samme måde som ND8530 NFC Bluetooth Pairing.

 

Præcis som de øvrige modeller i serien er den fantastisk brugervenlig: Vælg musik, hold mobiltelefonen eller tablet’en mod docking-stationen – så sker resten af sig selv. Begge disse docks kommer senere i Airplay-kompatible versioner med modelnavnene ND8630 og ND5630.

Hvem vil ikke gerne kunne lytte til sin egen musik på ferien eller rejsen? Her fungerer LG’s nye og bærbare 20-watt højttaler NP6530 perfekt. Indbygget batteri og understøttelse af Bluetooth gør det nemt at afspille musik fra mobiltelefonen eller tablet’en, hvor du end befinder dig. Med NFC Bluetooth Pairing er det nemmere end nogensinde før at slutte højttaleren til bærbare enheder. Højttaleren har et diskret retrodesign og styres nemt med telefon eller tablet fra app’en, der kan downloades.

LG-NFC-speakers

 

Skriv kommentar
account_circle
email