HTC måske på vej med Android phablet?

Twitterbrugeren @evleaks har muligvis afsløret kodenavnet på en stor udgave af HTC One. 

HTC har holdt sig lidt i baggrunden de seneste år hvad angår tablets (7 til 11″) og phablets (5 til 7″). Ifølge @evleaks vil dette ændre sig med en phablet der lystrer på kodenavnet T6. 

Om det betyder at den har en 6″ skærm vides ikke, men vi ved dog at @evleaks både gav os billeder af Galaxy S 4 og HTC One før alle andre. Han har også tweeted ganske dumme ting som at kopiere andres billeder og uploade dem som sine egne, men faktum er at han i mange tilfælde har vist at hans forbindelser er i orden.

OM HTC virkelig er på vej med en større version af HTC One må tiden vise, men jeg har tit (ligesom mange andre) tænkt på hvor de der fede HTC tablets blev af…så kom nu med dem HTC.

 

(1) kommentar
  1. Jeg havde HTC Flyer og den var jeg tilfreds med så måske jeg godt kunne overveje en HTC tablet igen.

Skriv kommentar
account_circle
email