HTC RE kamera – nyt lille kamera fra HTC der kan styres via smartphonen

thumb HTC-RE

HTC har lanceret RE, der er et lille kamera der understøtter både Android og iOS.

HTC har præsenteret et nyt lille lommevenligt kamera der går under navnet RE og det kan erhverves via HTC Concept Store som det første sted i Danmark.

RE kameraet har en 16 MP CMOS-føler, og der kan optages video i 1080p, 30 fps i fuld HD.

Linsen er en 146 graders ultravidvinkelobjektiv og der er indbygget mikrofon og du kan både optage video, samt skyde billeder.

Det stilfulde, cylinderformede kamera er som skræddersyet til din hånd, og med den indbyggede Greb-sensor tændes kameraet automatisk, når du tager det op. Med et enkelt klik på udløserknappen kan du tage kreative fotos eller videoer i høj kvalitet, hvilket gør det sjovt og nemt at forevige dine oplevelser.

RE kameraet bliver parret med din mobil og alt hvad du optager bliver streamet direkte til din Android smartphone eller iPhone, hvilket betyder at du nemt kan se dine optagelser bagefter.

Via RE app`en der kan hentes gratis via Google Play kan du kontrollere RE kameraet via din smartphone og bruger smartphonen som både indholdsbrowser og søger når du skal optage video eller tage billeder.

HTC skriver at der snart vil være mulighed for at gemme optagelserne automatisk i skyen også.

RE koster 1.295 kroner via HTC Concept Store i Danmark.

Herunder kan du se promovideoen.

Skriv kommentar
account_circle
email