Flere danskere får hurtigere internet og god mobildækning

thumb internet dk

Erhvervs-styrelsens nyeste rapport viser at flere og flere danskere har mulighed for at benytte internet med større hastigheder, samt at have en solid mobildækning via smartphonen.

Ifølge nye tal fra Erhvervsstyrelsen/Vækstministeriet kan 7 ud af 10 danskere nu benytte internet med mulighed for at opnå en hastighed på 100 Mbit/s.

I forhold til 2012 er der sket en fremgang fra 60% til 70%, i forhold til hvor mange der har mulighed for at benytte den før omtalte hastighed via deres bredbåndsforbindelse.

Der bliver estimeret at mindre end 10.000 husstande og virksomheder ikke kan få en dækning på 2 Mbit/s, imens at mindre end 80.000 husstande og virksomheder ikke har adgang til en upload på 2 Mbit/s.

Kortlægning af bredbånd og mobildækning bliver gennemført hvert år.

Det skal understreges, at kortlægningen estimerer, hvilke hastigheder infrastrukturen understøtter, men ikke hvorvidt de pågældende hastigheder konkret udbydes på nuværende tidspunkt.

internet 2

Mobilkortdækningen kom også ud med et positivt resultat og i forhold til 2012 er mobildæningen forbedret.

Ikke overraskende betyder det meget om mobilen har gode modtageegenskaber eller ej.

Beregningerne viser at hvis du har en mobiltelefon med gode modtage-egenskaber er den geografiske udendørsdækning over 99% i 497 ud af landets i alt 586 postnumre.

 – Hvordan holder jeg øje med mit dataforbrug på Android?

Har du derimod en mobiltelefon med ringe modtage-egenskaber er der 99% dækning i 233 ud af 586 kommuner.

Teleselskaberne planlægger at bruge 6 milliarder kroner de kommende år på at forbedre mobilnettet i Danmark.

Erhversminister Henrik Saas Larsen siger:

Det er vigtigt med gode internet- og mobilforbindelser, hvis vi skal have vækst, udvikling og arbejdspladser i hele landet. Derfor er det glædeligt, at det går fremad med bredbåndsdækningen, og der bliver færre områder med dårlig mobildækning.

Der er dog forsat områder, hvor virksomheder og forbrugere ikke kan få den mobilforbindelse eller den bredbåndshastighed, de ønsker. Det er derfor, regeringen har fokus på, hvordan vi skaber endnu bedre adgang til hurtigt internet og god mobiltaledækning.

internet 1 Kilde

Læs også:  Google fremviser funktioner i Ice Cream Sandwich
(1) kommentar
Skriv kommentar
account_circle
email