Bubble Shuttle – nyt sjovt spil til Android

Flyv din egen rumraket imens du skal undgå alskens dyr.

Bubble Shuttle er nemt at spille, og da det kører fint uden nogen form for forceclose synes jeg at det er værd at nævne for jer. Kort og godt skal du styre din rumraket fra din græsplæne hvor du har bygget den, og op imod rummet. Spillet går i alt sin enkelthed ud på at komme så højt op som muligt, og hvis du er blandt de 30 bedste i verden kommer du på “top listen”.

Ved at trykke på skærmen accellerer du, og ved at vippe din Android mobil fra side til side styrer du raketten. Når du lige ser billedet herover tænker du at det er pærelet og ren børneleg (det tænkte jeg ihvertfald), men der tager du fejl. Bubble Shuttle byder faktisk på lidt udfordring, så hvis du mangler et spil til at fordrive tiden med, så kan det købes via Google Play for 6 kroner.

Husk at du altid har 15 minutter til at refundere dine apps og spil i. Det er lige nok tid til at vurdere om det er noget for dig eller ikke.

Skriv kommentar
account_circle
email