Brug af data på mobilen er fordoblet

Danskerne surfer meget via mobilen og brugen af data er mere end fordoblet på blot èt år.

Vores mobiltelefon er efterhånden mere en bare en telefon for os i vores dagligdag. De fleste af os bruger  også mobilen som erstatning for både PC og TV, og ifølge nye tal fra erhversstyrelsens telestatistik er databrugen via vores mobiltelefoner steget med 127% fra midten af 2012 til midten af 2013.

 – Android sælger dobbelt så godt som iPhone i Danmark

Det svarer til at hver person med et mobil-abonnement har brugt 500 MB data (op og download) om måneden i det første halvår af 2013, imod 250 MB data om måneden det første halvår af 2012.

Vicedirektør ved Erhvervsstyrelsen, Finn Petersen, siger om de nye tal at:

Tallene viser tydeligt, at danskerne i den grad har taget smartphones til sig. De nye telefoner giver mange muligheder både for at udføre arbejde og for at finde underholdning og tidsfordriv, mens man er på farten. Telefonen bliver i stigende grad vores primære adgang til nettet. Det kan ses både på tallene for datatrafik og på den store efterspørgsel efter hurtigere og bedre mobilforbindelser,

Vi kan også her på redaktionen se at udviklingen går i den mobile retning. Da vi startede AppsAndroid.dk for 4 år siden sad langt størstedelen ved en PC når de besøgte os, og nu er halvdelen af vores besøgende via mobiler og tablets.

Dette er blandt andet grunden til at vi de sidste 10 dage har været igang med at bygge om, vi har f.eks optimeret det responsive webdesign så især tablets og mobiler nu bedre kan navigere rundt her på siden (vi har brugt responsivt webdesign de sidste halvandet år, men oplevelsen er betydeligt forbedret). 

data

(1) kommentar
Skriv kommentar
account_circle
email