Samsung Galaxy S6 Edge Clear View cover kan ridse skærmen (få 10% rabat på alternativer)

thumb sgs6-edge-clear-view-cover 

Samsung galaxy S6 Edge Clear View cover kan ridse din skærm.

Samsung Galaxy S6 Edge er med sit aluminiums-design og skærm på siderne en flot smartphone, og har du erhvervet dig en Galaxy S6 Edge, eller overvejer du dette, så har du muligvis også overvejet at købe et cover til den.

Galaxy S6 Edge er ikke i den billige ende af pris-skalaen og det ville jo være ærgeligt hvis din nye mobil fik ridser.

Disse tanker har Samsung også leget med, og i forbindelse med at de lancerede deres Galaxy S6 serie, lancerede de også flere former for originale covers til disse.

Du kan blandt andet finde nogle af de originale covers til Samsung Galaxy S6/Edge i vores AppsAndroid shop.

Ét af disse originale covers, der iøvrigt gerne koster noget mere end andre covers, er et gennemsigtigt cover til Galaxy S6 Edge kaldet “Clear View cover”, og det er denne synder vi skal have fat på i denne artikel.

 – Samsung Galaxy S6 Edge test

Ifølge et par af vores brugere, deriblandt Lise Jensen, har Galaxy S6 Edge Clear View coveret nemlig ridset hendes nye Galaxy S6 Edge´s skærm (se billedet øverst i artiklen) og derudover klager hun over at coveret i sig selv også nemt bliver ridset (se billedet nederst i artiklen).

Lise skriver blandt andet til AppsAndroid.dk at:

Hej Morten. Har lige fået min helt nye Galaxy S6 Edge thekket hos TDC og skærmen er fuld af mindre ridser til trods for at den ikke har været uden cover i de 4 dage jeg haft den.

En anden bruger, Jeppe R, skriver til redaktionen at:

Kan det virkelig være rigtigt at min Galaxy S6 Edge allerede har ridser i skærmen? Jeg købte den for 14 dage siden sammen med et Clear View Cover og jeg er sikker på at det er coveret der er banditten.

Bosse skriver:

Sådan en gang lort har lige fået mit nye cover med posten og dagen efter har det lavet ridser i skærmen på min SGS6 Edge. Det kan kun være coveret der er skyld i det.

Samsung er ikke kommet med en officiel udmelding om problemet, men hvis jeg skal komme med et svar på hvordan det kan lade sig gøre at et cover kan ridse en Corning Gorilla Glass 4 skærm, så er svaret at det kan et cover af plastik ikke.

Plastik er blødere end Gorilla Glass 4, så jeg tror at der på en eller anden måde bliver samlet skidt imellem coveret og skærmen, og det er så det skidt der laver ridserne (dette er blot en tanke).

Vigtigt: Problemet synes ikke at være til stede på Galaxy S6.

Vi giver Samsung bøf-rabat på alternativer

Uanset hvad der er skyld i det, så er dette en bøf fra Samsungs side, og vi snakker ikke om en af de bøffer der skal på grillen i sommervarmen.

 – Samsung Galaxy S6/Edge tips og tricks

Derfor har vi valgt at fjerne Galaxy S6 Edge Clear View Cover fra vores shop, og vi giver derfor 10% rabat på alternativer så du stadig kan beskytte din Galaxy S6 Edge.

F.eks kunne du tage et kig på det transparente ultraslimme cover fra Puro til Galaxy S6 Edge, eller Kalmar flip-wallet fra Krusell, eller Flip Wallet fra Samsung.

Du kan selv tjekke hvilke andre covers til Galaxy S6 Edge vi giver bøf-rabat på ved at hopper over i vores shop til Samsung covers, og husk også at vi har tilbud på den originale trådløse oplader til Galaxy S6 Edge, samt på beskyttelsesfilm til S6 Edge.

OPDATERET: Samsung er klar over problemet og kigger nærmere på sagen og siger i en statement at:

Samsung is aware of the reports and we are currently looking into the situation.

Hvad med service?

Har du købt en mobil og Samsung coveret har gjort skærmen i stykker skal du henvende dig til Samsung. Det er Samsung, og ikke forhandlerne, der står for support på originale produkter.

Vi har iøvrigt også et Android mobiltilbehørs-forum hvor du kan komme med idder eller spørgsmål.

Bliv ven med os på Facebook og få vores tophistorier samt de bedste tips og tricks direkte på din væg – KLIK HER

Clear View Cover ridser

clear-view-cover-edge

(9) kommentarer
  1. Hej venner. Samsung ombytter skærmen Samsung S6 Edge. Du skal have Clear view cover samt kvittering med. Jeg fik ombyttet min skærm hos Samsung i deres service point på strøget i København. Du kan læse mere om dem her: http://samsungsp.dk

  2. Det er jo umådeligt nemt at få sandkorn i lommen, som så kan ligge sig mellem skærm og cover og få coveret til at agere sandpapir. Hvor sandsynligt det er afhænger lidt af materialet på indersiden og om der er clearance (spil/mellemrum) mellem coverflap og skærmen. Det er, hvis man absolut vil have et flip cover i stedet for en skærmbeskytter (helst af hærdet glas – dog ikke lige relevant på buede sjove skærme) i min optik bedst så at købe et cover, hvor flappen sidder godt fast, uanset om det er via magnet, trykknap eller friktion (som f.eks Noreve bruger fordi der er noget med at magneter kan forstyrre ting og sager).

    Selv holder jeg mig fra covers, der kræver 2 hænder for at åbne, da det er for upraktisk når man bærer noget i den anden hånd og foldet bagover føles telefonen mindre ergonomisk (mit LG G3 flip cover røg retur med det samme af lige præcis de 2 grunde). Hver sin smag.

    Buede skærme, uanset hvor cool de end måtte være, er en deal breaker for mig fordi en hærdet glas beskytter er et must før jeg overhovedet slæber en ny mobil udenfor husets gulvtæppebeklædte gulve.
    Once you go glass you never look back

    1. AppsAndroid shop har da beskyttelsesglas til Galaxy S6 Edge så det ka godt la sig gøre at få beskyttelsesglas til buede skærme.

        1. De har også rigtig hærdet glas i shoppen til Galaxy S6 Edge det er vidst bare udsolgt lige nu men jeg har da set det derinde.

  3. hvad skal man gøre hvis ens mobilskærm er gået i udu og det er cover der har gjort det?

Skriv kommentar
account_circle
email