Tablet: Android alternativ til iPad?

janholbo

New Member
Jeg er på udkig efter en afløser til min Samsung Galaxy Tab 7 (GT-P1000) (den oprindelige Galaxy Tab m/ Android 2.3)

Jeg er ikke så firkantet omkring fabrikat, men ville foretrække en Android m 4.0 eller 4.1.

Jeg har dog tre ønsker/krav, hvor jeg er bange for, at svaret lige pt. er iPad :-/

1. Hastighed/respons
Der må og skal være en rimelig respons på enheden. P1000 er ok, men lever ikke op til de nyere muligheder og hastigheder, og "står stille" en gang imellem, især når der opdateres apps.

Jeg ville foretrække Tegra 3 eller lignende.

2. Ekstern skærm.
Jeg skal blandt andet bruge enheden til præsentationer. Derfor vil jeg gerne kunne tilslutte en ekstern skærm, som f. eks. en projektor.

Der findes et composite kabel til P1000. Og der er mini-HDMI på dokken til P1000.

Jeg har ikke prøvet hverken den ene eller anden. Er der nogen, der har erfaringer med dem?

Det ville være optimalt med en skærm nr. 2, men en dubblering af enhedens skærm er også ok, forudsat at præsentationsprogrammet kan køre full screen (dvs uden irriterende home- og back-knapper på video-outputtet - det vil se ret uproffesionelt ud).

De fleste steder er VGA tilslutning standard, måske kommer DVI, HDMI eller DsplayPort i fremtiden, men VGA er den eneste sikre lige pt.

3. Produktkvalitet.
Det er et arbejdsredskab, så produktkvaliteten skal være iorden. Det duer ikke, hvis der er en super hurtig (og måske billig) "Kina" Tablet med alle de ovenstående features, hvis den går fra hinanden efter kort tids brug (Sonne pointerede, at skærmen på Nexus 7 var lidt løs på hans eksemplar. Om det så har været en prototype eller en pre-release udgave ved jeg ikke)

Er der nogen reelle Android alternativer med ovenstående i mente eller er det iPad?
 

Høy

New Member
Tegra 3 kan vi nemt klare, men umiddelbart er en ipad nok lidt stærkere på det du skal bruge den til.
Samsung har jo lavet en enhed med indbygget projektor, samsung Beam.
 

janholbo

New Member
Samsung Beam er blot ikke rigtigt anvendelig til mit formål.

Det er dybest set en telefon, og billedet er kun lige stort nok til at dele med en håndfuld mennesker. Fint nok til messestande omkring de små borde, de som regel har der, men ikke til en præsentation for et større publikum.

Jeg ville helt klart foretrække en Android, men det ser ud til, lige pt, at æblepladen er bedste bud :-/

Jeg tror jeg vil kigge på muligheden på min gamle 7'er på fredag. Er på farten igen i dag, så jeg har sandsynligvis ikke tid/overskud hverken i dag eller i morgen.

Mvh

JanHolbo
 

Høy

New Member
Jeg er ikke så skarp i det med fremvisning, men jeg har en makker der tager rundt og jeg er næsten sikker på at han har Android, jeg ser om ikke jeg kan få fat på ham...
 
Top