Fodboldøvelser – dansk app med masser af øvelser til fodboldtræneren

thumb fodbold-apps-dansk

Fodboldøvelser er en ny dansk app med masser af info og hjælpemidler til fodboldtræneren.

Fodboldøvelser er navnet på en ny dansk app, og vi har de sidste par dage tjekket den igennem så vi kunne skrive lidt om den. Det forholder sig nemlig således at når vi publicerer artikler om nye danske apps og spil, så installerer vi altid (hvis muligt) spillet eller app´en på vores egen smartphone eller tablet først og prøver dem af for at være sikker på at vi kan “sige god for den” når vi derefter via vores artikler om disse, tipper jer om nye danske apps og spil.

Dette har vi også gjort ved den nye danske app, “Fodboldøvelser”, og selvom vi ikke længere tester Android apps, men kun tester Android produkter, så har vi været så tilfredse med Fodboldøvelser app´en at vi gerne vil anbefale den til de der måtte overveje at erhverve sig denne.

Fodboldøvelser er udviklet af Kristoffer Krüger der igennem flere år selv har været frivillig fodboldtræner, og han driver til dagligt bla. hjemmesiden Fodboldtræningen.dk hvor du kan finde træningsprogrammmer mm.

Nu har han så lanceret Fodboldøvelser til Android og iOS, og du kan købe den danske app for 29 DKK via Google Play.

Fodboldøvelser

App´en indeholder 160 fodboldøvelser, og der er øvelser til alle årgange, så uanset om du er træner for U5 eller U18 så vil du kunne finde øvelser og inspiration via app´en.

En rigtig lækker detalje er at du kan søge efter øvelser ved at instaste f.eks alder eller fokus.

Fodboldøvelser består af 8 overordnede menupunkter og det er via disse menupunkter du vælger hvad form for øvelser du vil lede efter.

Punkterne:

  • Alle øvelser.
  • Pasninger.
  • Teknisk.
  • Forsvar/angreb.
  • Fysisk.
  • Afslutninger.
  • Målmand.
  • Indendørs.

Hvis du f.eks vælger målmandsøvelser bliver du navigeret videre ind i app´en og der kommer en overskuelig liste med øvelser.

Screenshot 2015-05-02-15-35Når du har fundet en øvelse som du finder spændende, så trykker dig vidre ind og der kommer et billede af hvordan øvelsen skal fungere i praksis, samt en detaljeret beskrivelse af øvelsen.  

Screenshot 2015-04-29-12-32

Du har mulighed for selv at sammensætte træningspas og du kan tilføje og fjerne øvelser til din egen daglige træning. Hvis du ønsker det, kan du imod at blive tilmeldt nyhedsbrevet fra Fodboldtræningen.dk, få tilsendt 2 gratis træningspas.

Fodboldøvelser – Anbefalet af AppsAndroid.dk.

På forsiden af Fodboldøvelser applikationen er der mulighed for at få en introduktion i hvordan du skal bruge app´en, og netop dette er med til at vi har følt at vi har installeret en “komplet app”, og i forhold til hvor meget indhold der er i Fodboldøvelser, og at den kan erhverves for 29 DKK, så synes vi her på redaktionen at den fortjener vores “AppsAndroid.dk anbefaler” diplom som ses herunder.

Fodboldøvelser er testet på en Sony Xperia Z3 og på en Sony Xperia Z3 Tablet, og den understøtter både smartphones og tablets uden problemer.

Fodboldøvelser app´en giver fodboldtrænere et komplet bibliotek med øvelser til alle årgange, samt billeder og beskrivelser af disse, og masser af inspiration. En must have app til danske fodboldtrænere.

Du kan læse mere om Fodboldøvelser på Google Play, og husk at følge os på Facebook og Twitter for at blive holdt opdateret med det seneste nye.

appsandroid anbefaler ikon-01 

Skriv kommentar
account_circle
email