Sony Xperia M4 Aqua dansk pris og specs

thumb Sony-Xperia-M4-Aqua

Sony har lanceret Xperia M4 Aqua. Se prisen i Danmark samt dens specifikationer.

MWC messen 2015 er i fuld gang og indtil videre har vi både set nye topmodeller som HTC One M9, Samsung Galaxy S6, og Sony Xperia Z4 Tablet, og nu drejer vi blikket hen på en middel-klasses Android smartphone fra Sony, nemlig Xperia M4 Aqua.

Den nye smartphone er efterfølgeren til Sony Xperia M2 Aqua og du kan se hvilke specs den kommer med herunder.

 – Dansk unboxing af den billige Sony Xperia E4

Xperia M4 Aqua specs:

  • 5″ LCD skærm med en opløsning på 1280 x 720 pixels.
  • 13 MP kamera med autofokus bagpå og et 5 MP kamera på fronten.
  • Android 5.0 Lollipop.
  • 64-bit Snapdragon 615 octa-core processor (1.5 GHz quadcore + 1.0 GHz quadcore) og Adreno 405 GPU.
  • IP65/IP68 klassificeret.
  • Vægt: 140 gram.
  • Størrelse: 145.5 x 72.6 x 7.3 mm.
  • 2.400 mAh b atteri.
  • 2 GB RAM.
  • 8/16 GB intern hukommelse (mulighed for micro SD-kort op til 32 GB).
  • Bluetooth 4.1/NFC/WIFI/aGPS/LTE

Ola Lilja Molèn, Nordisk chef hos Sony Mobile, siger om Xperia M4 Aqua:

Sony Xperia M4 Aqua repræsenterer vores nye fokus på mellemklasse-mobiler, som skal være uden kompromisser. Vi har taget de bedste funktioner fra Xperia Z-serien, nemlig kameraet, batteritiden, vandtætheden og designet, og tilbyder her en kvalitetstelefon, som ikke findes i denne prisklasse i dag.

Sony lover op til 2 dages batteritid på Xperia M4 Aqua, og når vi får den til test sætter vi som altid dette på en prøve, ligesom at vi også vil nedsænke den i vand som vi har gjort med tidligere modeller som f.eks Sony Xperia Z3/Z3 Compact og Samsung Galaxy S5.

 – Anmeldelser af Sony produkter

Du kan med fordel følge os på Facebook eller Twitter for at få vores tophistorier direkte på din væg.

Hvad prisen angår virker det umiddelbart til at den er rigtig fair i forhold hvad man får for pengene, og den danske vejledende udsalgspris for Sony Xperia M4 Aqua er 1.999 kroner. 

(3) kommentarer
  1. Er særdeles UG+ – Tilfreds- Fantastigo Mobil. Sådan, tak fordi i er her& der . Det min nr 4 Sony.

Skriv kommentar
account_circle
email