HTC One M9 er lanceret

thumb htc-one-m9-specs

HTC One M9 er lanceret.

HTC har præsenteret den næste generation i deres “One” serie, HTC One M9, og sammen med den nye smartphone har HTC lanceret deres første fitness-armbånd i form af HTC Grip.

HTC One M9 er som forgængerne produceret i aluminium og designet som går helt tilbage til HTC One er mere eller mindre stadig det samme. Den er tyndere og en anelse mindre end forgængerne, men havde du håbet på et nyt design bliver du skuffet.

Skærmen på HTC One M9 er på 5″ og i fuld HD (1920 x 1080 – ppi 441) opløsning og med de efterhånden kendte Boomsound højtalere over og under skærmen.

Det er iøvrigt nu muligt at afspille film og få 5.1 dolby surround lyd ud igennem højtalerne.

Under motorhjelmen sidder Qualcomms Snapdragon octa-core 810 CPU og Adreno 430 GPU, og der er 3 GB RAM at gøre godt med.

htc-one-m9 HTC One M9 kører Android 5.0 Lollipop fra start og det med HTC Sense 7 ovenpå.

Batteriet er på 2.840 mAh, hvilket er større end det 2.600 mAh batteri der sad i sidste års model, men stadig et stykke fra Sony Xperia Z3 der har et 3100 mAh batteri siddende i sig (og er et halvt år ældre).

Kameraet bagpå er et 20 MP kamera og på fronten sidder der et Ultrapixel kamera.

HTC One M9 vejer 160 gram og måler 144.6 x 69.7 x 9.6 mm og der er 32 GB intern hukommelse med mulighed for udvidelse af hukommelsen med micro SD-kort op til 128 GB.

HTC One M9 kræver Nano-SIM og understøtter 2/3G og Cat.6 (300 mbps) og selvfølgelig 4G.

HTC One M9 vil være tilgængelig i midten af marts og kan bruges sammen med HTC`s første fitness-armbånd, HTC Grip (mere om det senere), og kommer i farverne gunmetal grey, guld og sølv/guld.

Der er på MWC messen 2015 også blevet andre produkter som f.eks Samsung Galaxy S6 og Sony Xperia M4 Aqua.

Jeg må umiddelbart sige at jeg er skuffet over at batteriet ikke er større, ligesom at jeg havde håbet på at den ikke ville 3 GB RAM som sidste års modeller, men 4 GB RAM. At opløsningen på skærmen ikke er QHD er også lidt skuffende, men det forlænger batteriets levetid. Jeg havde også regnet med at HTC ville opgradere designet således at det ville være vandafvisende.

Det er selvfølgelig for tidligt at komme med konklusioner og vi holder jer som altid opdateret når HTC One M9 bliver tilføjet vores produkt-tests.

Der er i skrivende stund ikke oplyst en pris.

(2) kommentarer
  1. De store kvantespring i udviklingen af mobil’er vi har været vant til de sidste år (især anført af Samsung) er blevet til små hop på stedet.
    Jeg droppede at købe M8 af samme grund, men nu må jeg vist alligevel hellere komme i spring til butikken.

Skriv kommentar
account_circle
email