Sony lancerer bærbare opladere til alle mobiler uanset mærke (næsten da)

thumb sony

Sony lancerer 3 størrelser af bærbare opladere der kan bruges til alle Android smartphones, tablets, iPhones mm. 

At batteriet på vores smartphones, tablets og kameraer mm, har nok strøm er efterhånden en nødvendighed for de fleste i dagens Danmark, og selv vores kære børn er afhænig af at bruge lidt tidpå tabletten en gang imellem.

Dog har vi sikkert alle prøvet at løbe tør for strøm, og det er netop det problem Sony vil til livs med lanceringen af deres nye bærbare opladere der kommer i 3 størrelser og prisklasser.

Da opladningen sker via et USB-kabel, kan de nye bærbare opladere bruges til de fleste Android mobiler og tablets, samt iPhones og kameraer mm.

Det betyder i praksis at du kun behøver at have èn bærbar oplader med på farten.

Dansk pris (vejledende), farve og størrelse på de 3 nye modeller:

  • CP-V5: 5000 mAh. Kan fåes i hvid, sort, blå og grøn. Pris: 300 kroner.
  • CP-V10: 10.000 mAh. Kan fåes i sort og med mulighed for at oplade flere enheder på samme tid. Pris: 500 kroner.
  • CP-V3: 3000 mAh. Kan fåes i hvid, lilla, og blå. Pris: 250 kroner.

Alle produkter kan købes i Danmark fra den 14. november.

For at i har noget at sammenligne med så har Sony Xperia Z3 et 3100 mAh batteri i sig, Sony Xperia Z3 Compact har et 2600 mAh batteri, Samsung Galaxy Tab S 10.5 har et 7900 mAh batteri, Sony Xperia M2 Aqua har et 2330 mAh batteri, og Samsung Galaxy S5 et 2800 mAh batteri.

Det betyder at hvis du køber den billigste, CP-V3, så har du til en ekstra opladning af din smartphone, og den mellemste model giver knap 2 opladninger til en smartphone med et stort batteri, og 2 hele opladninger til en middelklasses mobil osv.

Til begynderen: Hvis din smartphone eller kamera har et 2500 mAh batteri og du køber den mellemste model på 5000 mAh, så kan du oplade dit produkt 2 hele gange, altså 2 fulde opladninger fra bunden.

CP-V3

(1) kommentar
Skriv kommentar
account_circle
email